Hvordan indmelder jeg mig?
Hvis du har fået lyst til at få dit eget sponsorbarn gennem Den Danske Hjælpefond, kan du udfylde og sende vores kontaktformular.

Du er velkommen til at skrive specielle ønsker til os, og vi vil prøve at opfylde dine ønsker så godt som muligt.

Når vi har modtaget din henvendelse, sender vi kort tid efter billede og oplysninger om den elev, vi har udvalgt til dig.

Hvis du hellere selv vil vælge din elev, kan du gå ind på siden med ledige børn, og skrive det pågældende barn på kontaktformularen, så sørger vi for, at du bliver sponsor for netop det barn, du har valgt.

De fleste af vore sponsorbørn koster 55 kr. eller 135 kr. pr. måned. For 55 kr. om måneden kan et barn i Indien gå i skole og få skoleuniform, bøger og en julegave. For 135 kr. kan et barn derudover få kost og logi på skolen.

Hvis du ikke ønsker at blive sponsor for et bestemt barn, kan du indmelde dig som medlem, og du vil da modtage nyhedsbreve m.v. med informationer om vort arbejde. Et personligt medlemskab koster 50 kr. årligt, og et familiemedlemskab koster 100 kr. årligt.

Også enkelt donationer er meget velkomne, da der altid er behov for ekstra hjælp i de lande, vi arbejder i.

Vi har fra 2010 sat en lille pulje penge til side til hjælp til medicinudgifter, hvis en elev bliver syg. Du er som sponsor meget velkommen til at give et beløb specielt til dette formål, således at det er muligt at yde hjælp, når det er nødvendigt.
 

 

 


Den Danske Hjælpefond
c/o Advokatfirmaet Egholm, Ryesgade 9, 8000 Århus C.
Tlf. 26481646
Email: kontakt@dendanskehjaelpefond.dk

Bank: Danske Bank, reg. nr. 3262 konto nr. 0826022

Til forside